Skal du flytte, eller er du lige flyttet i ny bolig med ZenseHome og vil gerne overføre ejerskabet af ZenseHome installationen til den nye ejer af boligen?
For at give de nye ejere adgang til ZenseHome systemet, skal du gøre følgende:
1. Del adressen med den nye ejer af boligen
Adressen deles til den nye ejer. Adressen deles under indstillinger hvor menuen "Del adresse" vælges.
NB. den nye ejer skal være oprettet med en bruger på ZenseHome appen før adressen kan deles.
2. Den nye ejer accepterer delingen
Den nye ejer accepterer invitationen på sin telefon. Herefter får den nye ejer adgang til adressen.
Er du i tvivl om hvordan en adresse deles, kan du læse mere dybdegående guide her.
3. Ejerskab af installationen overføres til den nye ejer
Efter adressen er delt med den nye ejer, vælges indstillinger og menuen "Rediger adresse".
På ovenstående side vælges "Skift ejer", hvorefter den nye ejer vælges fra listen over dem som adressen er delt med.
Hvad gør jeg, hvis jeg har en installation hvor jeg ikke kan få adgang gennem appen?
Har du overtaget en installation, hvor du ikke har mulighed for at få tidligere ejer til at give dig adgang, eller har på anden måde mistet adgang til din eksisterende installation, så kan support hjælpe dig med at få adgang.