Denne side guider dig igennem fejlfinding af situationer hvor boxen er vist som offline i ZenseHome app'en.
Kontroller ID
- Åben app'en, tryk på tandhjulet nede til højre for at åbne "Indstillinger".
- Tryk på "Rediger adresse"
- Kontroller at det ID som står i app'en er det samme som det der står på forsiden af din ZenseHome box
- Tryk "Gem"
Det er vigtigt at trykke "Gem" selv om ID'er er det samme, for dette sender en ny opsætning til boksen!
Vent i 2 minutter og se i app'en om boksen kommer online.
Boksen er forbundet til min router via Wi-Fi
Brug din mobil til at se om der er et Wi-Fi hotspot i nærheden som hedder "ZenseHome box 23xxxxxxx". Er netværket tilgængeligt så forbind til dette og følge vejledningen på skærmen.
Hvis dit Wi-Fi ikke er vist i listen prøv at forbinde boxen til din router med et netværkskabel. Se nedenstående afsnit for fejlfinding af kablet netværk.
Boksen er forbundet til min router via et kabel
Der skal være lys (konstant eller blinkende) i mindst en af de lys dioder (gul og orange) som sidder lige hvor kablet går ind i boksen.
- Hvis der ikke det skal du tjekke om den ene ende af kablet er sat helt ind i ZenseHome boxen og den anden er sat helt ind i routeren
- Kommer der ikke lys ved netværksstikket så prøv med et andet andet kabel
- Sluk for strømmen til ZenseHome box'en i 2 minutter. Hvis muligt så sluk ikke for router og modem
Vent 2 minutter efter hver test og se om ikke boksen er Online i app'en.
Er boksen stadig ikke online så gå til "Tjek af ZenseHome boxen"
Tjek af ZenseHome boxen
Øverst på boksen (siden med 4 terminaler) inde i kassen, er der to lysdioder. Den røde lys diode skal lyse konstant. Den grønne blinker når boksen arbejder.
- Sluk for strømmen
- Vent 2 minutter
- Tænd for strømmen
Når der sættes strøm til boksen skal der komme lys i den røde lysdiode som lyser konstant og den grønne skal blinke uregelmæssigt. Hvis der er kabel i skal der også kommer lys i en af lysdioderne ved stikket.
Se en forklaring af hvordan dioderne på ZenseHome boxen aflæses her.
Blinker den grønne lysdiode ikke umiddelbart efter opstart så kontakt ZenseHome support.
Fejlsituationer
- Firmware opdatering af en Zensehome stikkontakt som er tilsluttet din router
Når ZenseHomes stikkontakter opdateres med ny firmware, vil de i en kort periode genstarte. Det betyder at routeren ligeledes genstarter og dermed går ZenseHome boxen offline. Dette mønster vil gå i ring, hvor stikkontakten aldrig når at opdatere og boxen går offline. Vi anbefaler derfor ikke at tilslutte routeren til ZenseHome stikkontakter, eller at ZenseHome stikkontakt slettes fra ens opsætning så den ikke opdateres.
- Internetudbyder eller router udskiftet
Har du skiftet internetudbyder eller router, skal ZenseHome boxen tilsluttes igen, hvis den er forbundet via. WiFi.
Se hvordan du tilslutter ZenseHome boxen til dit Wifi her.